VORES
VISION
“At give alle studerende lige muligheder
og det bedst mulige grundlag for at følge deres passion og realisere deres drømme.”
VORES
MISSION
“At være broen mellem universiteterne
og erhvervslivet ved at muliggøre studerende og virksomheder til tidligt at danne uvurderlige relationer.”
MÅL
At være go-to platformen som 50 % af studerende i Skandinavien bruger til at nå ud til erhvervslivet med i 2027.

HISTORIEN BAG EXCELERATE
Jeg, Kaspar (stifter af Excelerate), har altid været en tech-fyr. Helt tilbage i 2006, da jeg startede som flash-udvikler, var jeg helt opslugt af teknologi. Det ændrede sig i 2017, da jeg begyndte at arbejde for et digitalt bureau i London, der fokuserede på neurovidenskab og kombinationen af det menneskelige og det digitale.
Jeg indså, at teknologien bare var forandringsagenten, og at det var faktisk mennesker – rigtige mennesker – det hele handler om.
I 2019 havde jeg en samtale med en gammel ven Jonas. Jonas var uddannet for fire år siden på Københavns Universitet, med en kandidatgrad i statskundskab. Desværre fik han som mange andre studerende ikke et job lige efter uddannelse. Hans drøm var at arbejde i et ministerium – han ville gøre en forskel og ændre verden.
Han fortalte, at tre måneder efter han var færdig, var han stadig i relativt højt humør. De tre måneder blev til et år… Han måtte se den hårde virkelighed i øjnene. Han måtte sætte sin drømmekarriere på pause og blev nødsaget til, at søge et job uden for sit felt.
Nu har Jonas arbejdet i marketingafdelingen i et digitalt bureau i nogen tid. Han tjener penge, og kan lide sit job. Men han er ikke begejstret. Han mangler passionen hvilket gør, at han kun kører på 70%.
Jonas’ historie ramte virkelig noget i mig. At se nogen bruge fem år på deres uddannelse, klare sig godt på universitetet og så ikke være i stand til at opfylde deres ambitioner og være fuldt på 100%. At se talent gå til spilde – det gør ondt.
Jeg indså, at det var det! Det var mit ’Why’. Jeg kan ikke holde ud at se talent gå til spilde.
Tænk hvis flere studerende ramte rigtigt første gang – og landet det gode arbejdet, som man er passioneret omkring i første hug, eller om ikke andet komme tættere på og blive mere afklaret omkring hvad man vil? Det er det specialesamarbejdet kan.

Følg Excelerate helt tæt på
Vi deler vores tanker, fremskridt, opdateringer og andre interessante indsigter på månedsbasis.
Teamet

Karoline, vores deltids PR & Onboarding talent, er content creator hos Excelerate. Hun er blandt andet ansvarlig for Excelerate bloggen, contentaktiviteter og onboarding.
Ved siden af arbejdet studerer hun sin bachelor i dansk på Københavns Universitet. Når Karoline ikke er på uni eller arbejde, kan man finde hende ude og drikke kaffe eller øl med sine venner eller, hvis det sociale batteri er løbet tør, på sofaen med en god bog eller serie. Karoline kan også lide at nørde kommaer og grammatik.

Caroline er vores student Marketing Manager, som hjælper med at planlægge, eksekvere og evaluere alle vores marketingsinsatser. Ved siden af arbejdet er Caroline igang med at færdiggøre sin kandidat i marketing og kommunikation på CBS.
Caroline er vild med fodbold. Når hun ikke er skadet spiller hun selv, men ellers kan man også finde hende i Telia Parken om søndagen. Resten af Carolines kalender står på hygge med venner og veninder, som ofte involverer en form for spil eller konkurrence.

Alexander, Co-founder & CMO, er ansvarlig for alle marketing aktiviteter i Excelerate. Han har en omfattende baggrund i det digitale marketingfelt, hvor han blandt andet har erhvervet sig erfaring fra flere år som digital marketing freelancer, SEO-konsulent i en række mediebureauer, og fra sin tid som Co-founder i en tidligere startup.
Når Alexander ikke har travlt med arbejde, finder du ham højst sandsynligt i gang med noget aktivt udendørs – om det er sport eller vandring. Er det ikke tilfældet, er chancen stor for, at du finder ham nede på en lokal bar i København i gang med at spille spil og drikke øl med vennerne.

TBA

Kaspar er CEO & Founder af Excelerate. Kaspar stiftede virksomheden tilbage i 2020 med et formål om at hjælpe så mange studerende som muligt med at finde vej ud på arbejdsmarkedet.
Kaspar elsker når teknologi og mennesker mødes. Og så hader han, når talent går til spilde. En overbevisnde måde, det kommer til udtryk på er gennem hans berømte citat: “spildt talent kills my joy”.

Mads er vores studenterambassadør på IT-Universitetet i København. Ved siden af arbejdet er han studerende på ITU i København, hvor han læser en bachelorgrad i Digital Design and Interactive Technologies.
I sin fritid bruger han tid på hobbyfotografering og går altid rundt med sit elskede kamera. Ellers bruger han tid i fitnesscentret, med sine venner og familie eller slapper af på sofaen, hvor han ser fodbold eller en god serie.

Ragnar er vores studenterambassadør på Danmarks Tekniske Universitet. Til dagligt er han studerende på DTU i Lyngby, hvor han læser en bachelor i General Engineering – Cyber Systems.
Efter at have turneret verden rundt som musiker og arbejdet med salg, var Ragnar klar til en stor forandring. Sigtet blev indstillet til tech og IT. Nu hvor han er studerende på DTU, er hans primære inspirationskilde at arbejde hen imod morgendagens teknologiske løsninger.

Abhiram er vores studenterambassadør på Aalborg Universitet i København. Udover arbejdet hos Excelerate er Abhiram studerende på Aalborg Universitet, hvor han læser en kandidatgrad i Cyber Security.
Når Abhiram ikke lærer at hacke noget, kan du finde ham med vennerne og en drink i hånden et sted i København. Han elsker cricket og fodbold til trods for, at han ikke selv spiller. Til gengæld spiller han badminton og han elsker at bage kager og andre lækkerier i weekenden.
Advisory
Board

Tina har +15 års erfaring med at arbejde med mennesker og organisationer i forskellige størrelser. Både fra de helt store virksomheder til scale-ups.
Med en “can-do” attitude og en god forretningsforståelse, er Tina god til at udvikle nye idéer og services som gør den helt store forskel.
Når hun ikke arbejder kan du finde hende med en bog i solen eller nede i havnen hvor hun svømmer rundt med sin famile.

Jacob er Co-founder af et konsulentfirma placeret i København og en influencer-platform. Han er en dygtig strategikonsulent med et kreativt hjerte og et strategisk mindset.
Med sin baggrund inden for marketing og branding er Jacob en ekspert inden for vækststrategier.
Dertil er Jacob en stor tilhænger af forskningsbaseret marketing og bruger netop dette til at udvikle de bedste vækststrategier for hans kunder.

Adrian har 30 års erfaring inden for senior communications, marketing og bestyrelserdirektørroller for britiske finansielle servicesselskaber, herunder Direct Line, Virgin, esure og Gcompare.
Adrian har investeret i og rådgivet adskillige tech virksomheder inden for kunst, sundhed og sport. Han har også været Chairman for den britiske marketinggruppe LAB i 3 år.
Han er meget passioneret omkring rådgivning og har derudover spillet guitar i jazz bands i over 20 år. Adrian har faktisk komponeret og optaget en lydfil til at hjælpe folk med at sove, som har 220.000 afspilninger på Spotify.

Bodil hjælper ledere, tech start-ups og scale-ups med at udnytte deres potentiale gennem disciplinen “simplexity” coaching og rådgivning. Med hendes store passion inden for kreativ problemløsning, har hun også skrevet en PhD inden for abstrakt matematik og computer science.
Hun er også en certificeret Professional Integral Coach™ og i hendes arbejde kombinerer hun den tekniske, rationelle og videnskabelige verden med den menneskelige, omsorgsfulde og inkluderende.
Bodil er vild med de synergier, der er ved at kombinere viden fra forskellige verdener af, og det er også derfor at hun tror på Excelerate projektet. Synergien der er imellem dygtige studerende og potentielle arbejdsgivere, finder hun rigtig interessant.
GLOBALE
VERDENSMÅL

Kvalitetsuddannelse

Ligestilling mellem kønnene
