Internship: Fredericia og Ringsted, Danmark
Salary: Competitive
Posted at: 09/04/2024
Expires at: -
Er du midt i din videregående uddannelse og brænder for at arbejde med HR, vikarassistance og rekruttering? Ønsker du at blive en værdifuld del af en travl hverdag og et dynamisk team? Hvis svaret er ja, så kan du meget vel være vores kommende praktikant!
Vi søger en engageret praktikant til vores kontor i Ringsted og i Fredericia.
Vi søger: Vi søger en praktikant, som ønsker at få hands-on erfaring med vikar- og rekrutteringsbranchen. Hos os vil du få en bred indsigt i mange aspekter af rekrutteringsbranchen, herunder kandidatscreening, match-making, ansættelsesprocesser, distanceledelse, salg, kundekontakt og meget mere.
Som praktikant hos Medarbejderne ApS gælder princippet: Jo mere du bidrager, desto større ansvar får du! Efter en introduktionsperiode vil du være oplært til aktivt at deltage i en bred vifte af arbejdsopgaver, og du får dine egne opgaver i din arbejdsdag, som du løser med støtte og hjælp fra vores praktikkoordinator. Du bliver en vigtig medspiller i hverdagen i en nærværende vikar- og rekrutteringsvirksomhed.
Din praktikperiode hos os vil udfordre dig både fagligt og personligt. Dine primære opgaver vil inkludere:
Kommunikation med kandidater HR-administration
Telefonscreening af kandidater
Afholdelse af kandidatinterviews
Kundekontakt
Virksomhedsbesøg
Diverse ad-hoc opgaver
Vores forventninger til dig:
Vi forventer, at du er udadvendt og serviceorienteret. Evnen til at arbejde selvstændigt og struktureret er afgørende, da hverdagen her kræver jonglering med mange opgaver. Du skal kunne modtage instrukser og følge disse. Du leverer kvalitet, selv når der er travlt.
Fleksibilitet er nøgleordet, især når det kommer til de varierede opgaver, som en hektisk rekrutteringsvirksomhed byder på. Initiativ, nysgerrighed og en naturlig videbegærlighed er egenskaber, vi lægger vægt på. Vi forventer, at din kommunikation på dansk er stærk, både skriftligt og mundtligt.
Hvad vi tilbyder:
Du bliver en integreret del af Medarbejderne ApS, primært med arbejdsplads på vores kontor i Ringsted eller i Fredericia. Du vil møde engagerede kollegaer med stærke kompetencer inden for salg, rekruttering, matchning og kundeservice.
Vores kultur er præget af en god og afslappet atmosfære. Selv i travle tider glemmer vi ikke at grine og have det sjovt. Kontoret i både Ringsted og Fredericia ligger tæt på banegården, så det er nemt tilgængeligt med offentlig transport.
Praktiske detaljer:
Praktikopholdet er ulønnet og tilpasses dit studie. Forventet arbejdstid er 37 timer om ugen, og vi tager selvfølgelig hensyn til eventuelle eksamener. Vi kræver desuden, at der er en officiel praktikaftale med en skole eller en anden offentlig instans. Vi ser frem til at lære dig at kende!
© 2024, All Rights Reserved