Student job: København
Salary: Competitive
Posted at: 17/01/2025
Expires at: 01/02/2025
Vil du være med til at gøre en forskel for forældre og børn i krise, og har du lyst til at arbejde i et kontor præget af høj faglighed og stort engagement, så læs videre. Vi søger en håndfuld studerende til forskellige opgaver indenfor lettere juridisk sagsbehandling, administration og hjælp til praktiske opgaver. Dit arbejde vil være at løse forskellige skriftlige opgaver, som eksempelvis udsende høringer, udfærdige handleplaner, booke møder for sagsbehandlere og have kontakt til advokater og andre interessenter. Du vil også skulle forberede interne møder og på anden vis understøtte den daglige opgaveløsning. Kvalifikationer Vi lægger vægt på, at:
Vi tilbyder Et job i et kontor præget af høj faglighed og med et godt socialt miljø, hvor vi sætter pris på humor og en uhøjtidelig omgangstone. Du vil have indflydelse på dine arbejdstimers placering, som vil være 10-15 timer ugentligt. Du får mulighed for at få et indblik i et spændende og samfundsvigtigt sagsområde, hvor vi arbejder for at hjælpe børn og familier i overgange og svære livssituationer. Send ansøgning, CV og anden relevant dokumentation via linket ”Søg stillingen” senest d 2. februar 2025. Tiltrædelse den 1. april 2025 eller hurtigst muligt. Ansættelsesområdet er Social- og Boligministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Familieretshuset, vores lokation i København SV eller RIngsted. Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst. Yderligere informationer Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte:
Om Familieretshuset Familieretshuset hjælper borgere med at skabe ro, tryghed og retning i ændrede livssituationer. Målet er altid at finde den bedste løsning for hver enkelt borger. Vi løser opgaver inden for områderne: forældremyndighed, bopæl og samvær, separation og skilsmisse, internationale ægteskaber, navngivning og navneændring, bidrag, faderskab og medmoderskab, adoption, værgemål og fremtidsfuldmagter. Vi er en organisation i stor udvikling, og vi brænder for at levere den bedste kvalitet til gavn for de mange borgere, der hver dag har brug for vores hjælp. Familieretshuset har afdelinger 10 forskellige steder i Danmark. Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset personlig baggrund, til at søge.
Familieretshuset har til opgave at behandle sager på det familieretlige og personretlige område. Det er områder, der handler om familien i bred forstand. Vi hjælper bl.a. familier og børn i skilsmisser, familier, der ønsker at adoptere eller oprette værgemål, og internationale par, der vil giftes.
See company profile© 2024, All Rights Reserved