Hero Icon Full Gradient

Praktik inden for salg og rådgivning

Internship: København, Danmark

Salary: Unpaid

Posted at: 09/04/2024

Expires at: -

En fremtid inden for salg, rådgivning, forretningsudvikling, kundehåndtering og strategi? Gemmer der sig en kommende sælger og rådgiver i dig og er du interesseret i, hvad der rører sig i den digitale verden?



Så har vi den perfekte mulighed til dig!Som praktikant i vores salgs- og rådgivningsafdeling (Account Management / Advisory) vil du komme til at få en ansvar for en masse forskellige typer af projekter og en stor portion ‘hands-on experience’. Under dit praktikforløb vil du være på lige fod med hele teamet, og vil blive inddraget i alt fra kundemøder, kundehåndtering, opgavespecificeringer, tilbudsgivning og mange andre spændende salgsrelaterede opgaver.



Praktikforløbet er en oplagt mulighed for at komme i dialog og skabe værdi med digitale løsninger for vores netværk af mange forskellige typer og størrelser af virksomheder inden for en bred vifte af brancher – her kan du se nogle af de virksomheder som vi samarbejder med.



Praktikperioden er minimum 3 måneder (12 uger) og passer perfekt til dig, hvis du er studerende fra f.eks. KEA, Copenhagen Business Academy, Niels Brock eller et andet studie med en 2-årig uddannelse med afsluttende praktik.



Hvad går praktikken ud på?

Formålet med praktikken er at oplære dig i bl.a. salg, rådgivning, kundehåndtering, forretningsudvikling og strategi. Vi ser praktikken som en oplagt mulighed for at oplære nye og ambitiøse personer, således at de kan tiltræde på enten fuldtid eller deltid efter afsluttet praktikforløb. Vi er derfor som udgangspunkt kun interesseret i praktikanter, som er interesserede i en karriere hos et digitalt bureau.Som praktikant i vores salgs- og rådgivningsafdeling vil du bl.a. komme til at arbejde med:

  • Dialog og netværk med potentielle og nuværende kunder.
  • Udarbejde specificering af opgaver ift. at finde ud af, hvordan den pågældende opgave skaber værdi for kunden (det er alfa og omega at vi skaber værdi).
  • Udarbejdelse og håndtering af tilbud.
  • En masse opsøgende og opfølgende salgsarbejde.
  • Forretningsudvikling og markedsanalyser.
  • Analyse af kunders forretningsmæssige situation og marked



Din primære arbejdsopgave er, at hjælpe vores team af sælgere og rådgivere med de opgaver, de vurderer, du kan varetage. Du vil altså blive trænet i salg, teknologi, rådgivning, forretningsgange, drift og økonomi. I Twentyfour er vi en veldrevet forretning med spændende kunder som bl.a. BUPL, L’Oreal, DR Koncerthuset – disse vil du bl.a. komme til at arbejde med.



En typisk opgave, du vil skulle hjælpe til med, vil f.eks. være at bistå resten af teamet i salgsprocessen af en systemintegration mellem en webshop og et økonomisystem (ERP-løsning).



Eftersom vi lever af at udvikle værdiskabende digitale løsninger, forventer vi, at du har kendskab, eller som minimum interesse for, et par af følgende teknologier, platforme og emner:

  • Frameworks som:
    • Porters Five Forces
    • SWOT
    • PEST(EL)
    • Koncepter bag online marketing
  • Programmeringssprog som:
    • PHP
    • C#
    • Symfony
    • HTML
    • CSS
    • ,NET.
  • CMS’er som
    • WordPress
    • Umbraco
    • Magento
    • Drupal
    • Sitecore
  • Økonomisystemer som
    • Microsoft Dynamics NAV
    • AX
    • C5
    • e-conomic
    • Dinero



En masse gåpåmod og drive

Vi forventer ikke, at du er programmør, økonom, eller ekspert i kode, men det er vigtigt for os, at du har en interesse for det digitale – og ikke mindst for forretningsoptimering. Du  får en grundig oplæring i hvordan de forskellige systemer, frameworks og teknologier kan hjælpe vores kunder.



Du vil arbejde tæt sammen med vores rådgivere og projektledere, som i fællesskab har ansvaret for driften af Twentyfour. Det er dit ansvar, at vores kunder får en fantastisk service og oplever, at vi hjælper dem videre med deres digitale udfordringer. Det vil iøvrigt være forventet, at du formår at skabe en god relation til kunder, samt at du kan identificere evt. nye behov hos kunderne. I fællesskab med resten af teamet, naturligvis.

Working at Twentyfour

Velkommen til Twentyfour, hvor vi specialiserer os i at løse dine digitale udfordringer gennem kompetent webudvikling. Siden 2010 har vi arbejdet med en mangfoldighed af virksomheder inden for forskellige industrier, og vi står klar til at hjælpe dig. Uanset om det er komplekse systemer, websites eller digital procesoptimering, har vores erfarne team på 35+ medarbejdere, baseret i vores skønne kontor i København, den nødvendige ekspertise til at bringe din digitale vision til live.

See company profile

The go-to platform for talents and companies to explore, match, and connect.

Get started

© 2024, All Rights Reserved