Hero Icon Full Gradient

Paid Social Praktikant hos Transact København

Internship

Salary: Unpaid

Få en attraktiv og skarp marketingprofil og bliv del af vores fantastiske team i København!

Hvorfor blive praktikant i Transact? Som praktikant i Transacts Paid Social-afdeling, får du en unik mulighed for at komme tæt på bureaubranchen og Paid Social-annoncering som disciplin. Helt konkret får du erfaring med og mulighed for at teste af, om markedsføring på sociale medier er noget for dig.



To dage er sjældent ens, idet du kommer til at assistere på opgaver på tværs af kunder i vidt forskellige brancher. Du lærer alt fra kampagneopsætning, optimering og copywriting til performanceanalyser, omfattende kontogennemgange og de mere tekniske forudsætninger for at lykkes med Paid Social.



Vi gør meget ud af at lære fra os og at tage praktikanter ind, som vi ville gøre med andre kolleger. Vi benytter også praktikantforløb til rekruttering. Derfor finder du flere tidligere praktikanter og studentermedhjælpere blandt vores fastansatte eller i andre dele af Omnicom Media Group.



Uanset hvad kan vi garantere dig, at du kommer ud på den anden side med stærke Paid Social-kompetencer, der er efterspurgte på arbejdsmarkedet og relevante for din fremtid indenfor al digital kommunikation.

Hvad laver en Paid Social-praktikant hos Transact? Du vil hovedsageligt assistere vores Paid Social-specialister på opgaver for kunder såsom på store nationale såvel som internationale kunder. Der kan også sagtens være interne opgaver, hvor du vil assistere med produktudvikling og Transacts egen markedsføring på sociale medier.

Du får mulighed for at dygtiggøre dig og få erfaring med alle områder indenfor Paid Social, hvor vi starter med det basale og så bevæger os i retning af det mere avancerede i takt med, at forløbet skrider frem.

Vi arbejder med flere forskellige Paid Social-kanaler, herunder Meta (Facebook / Instagram), LinkedIn, TikTok, Snapchat og evt. endnu flere i fremtiden.

De mest almindelige opgaver du får berøring med er:

  • Annonceskrivning og evt. anden contentproduktion
  • Kampagneopsætning
  • Data- og performanceanalyse
  • Performancerapportering på kunder
  • Udvikling af Transacts egne Social-aktiviteter (organisk/betalt)

Din profil Vi er åbne for alle ansøgere, men ser gerne du:

  • Skriver let, flydende sprog, der kan performe på alle slags Paid Social-platforme
  • Har talent for at arbejde med tal og data
  • Er nysgerrig, arbejdsom og pligtopfyldende.
  • Trives på et stort kontor og socialt miljø
  • Læser på en uddannelse inden for marketing, kommunikation eller lignende.

Praktiske oplysninger om stillingen

  • 5 måneders praktik
  • 37,5 timer om ugen – når der ikke er eksaminer og andet uddannelsesrelevant.
  • Gratis (og god) frokostordning hver dag
  • Gratis morgenmad hver fredag
  • Snacks, kaffe, the, saft, sodavand osv.
  • Sociale arrangementer: Fredagsbarer, teamdage, julefrokost, efterårsfest, osv.

Vil du være med? Hvis du kan se dig selv som vores nye praktikant, glæder vi os til at høre fra dig hurtigst muligt. Praktikforløbet er ulønnet. Vi indkalder til samtaler løbende og forbeholder os retten til at fjerne opslaget før ansøgningsfristens udløb, såfremt, vi har fundet den rette kandidat. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Director, Transact København, André Hedegaard Madsen på +45 60 82 58 10, på mail ([email protected] ) eller naturligvis på et af vores flittigt brugte sociale medier, LinkedIn (https://www.linkedin.com/in/andrehedegaardmadsen)

Working at Transact

Vi specialister i digital performance marketing med fokus på 'Connected Commerce'. Vi hjælper virksomheder med at optimere deres digitale tilstedeværelse ved at kombinere dataaktivering, analytics og innovative strategier for at skabe målbare resultater og vækst.

See company profile

Perks & benefits working at Transact

The go-to platform for talents and companies to explore, match, and connect.

Get started

© 2024, All Rights Reserved