Studierabat i Århus: Find steder med rabat til studerende her

Er du blandt de 50.000 studerende, som bor i Danmarks bedste studieby – så skal du læse med her. Vi har samlet nogle af de bedste studierabatter i Århus, så du kan få det meste ud af din SU.

Karoline Denning
2024-03-11

Typisk er det ikke bankkontoen, som bugner, når man er studerende. Heldigvis er der studierabat at hente, så du, som studerende, kan få lidt luft i budgettet. Vi har lavet en stor guide med over 25 steder, du kan få studierabat i Århus. Alle rabatter kræver kun, at du har et studiekort og vi har samlet alt fra frisører og tandlæger til spisesteder og teaterture.

Flere guides med studierabatter

>> Find studiekort rabat i hele Danmark

>> Find studierabatter i Købehavn

>> Find studierabatter i Odense

>> Find studierabatter i Aalborg

Frisører i Århus med studierabat

Trænger du til at blive klippet eller måske skal dit hår have en opfriskende ny farve? Der er masser af frisørsalonener rundet omkring i Århus, som tilbyder forskellige behandlinger til dit hår med studierabat. Typisk ligger studierabatterne mellem 10-20%. Så studerer du i Århus, kan du altså sagtens holde håret ved lige til en god pris.  

Frisører i Århus C

I Århus centrum kan du finde en håndfuld frisørsaloner, som har studierabat, hvis du har et gyldigt studiekort at fremvise.  

Så befinder du dig i centrum, kan du nemt og hurtigt finde en klip til en studievenlig pris.  

Frisør Munkholm

Lenette har mange års frisørerfaring, og du kan derfor være helt tryg i, at hun kan vejlede og udføre dit drømmelook. 
 
Lokation: Frederiks Allé 111, Århus C 
Studierabat: 10% rabat 

STUDIO NO. 10

Hos Studio No. 10 kan du få studierabat på en lang række behandlinger. Bl.a. Balayage, reflekser, klip og meget mere. Husk blot dit studiekort.     
 
Lokation: Hans Hartvig Seedorfs Stræde 10, Århus C 
Studierabat: 15% rabat 

Natascha Olivarius

Få 10% studierabat på alle behandlinger hos Natascha Olivarius. Om det er klip, farve eller bryn, du skal have ordnet. Derudover har Natascha 10 års erfaring som frisør, og hendes salon er miljøvenlig.    
 
Lokation: Jægergårdsgade 29, Århus C 
Studierabat: 10% rabat 

Frisører i Århus N

Holder du til på Trøjborg, Christiansbjerg eller Skejby som rigtig mange andre studerende, kan du sagtens finde frisørsaloner, som tilbyder studierabat til studerende. 

Så trænger du til en behandling, mens du er i Århus N, så kig med her.  

Frisør P Noergaard by Luxplus 

Frisør P Noergaards salon er indrettet med det formål for øje, at alle skal kunne have mulighed for at komme forbi til en behandling. Derfor er salonen handicapvenlig, og produkterne er miljøvenlige og med begrænset indhold af parfume.  
 
Lokation: Otte Ruds Gade 106, Århus N 
Studierabat: 10% rabat 

FRISØR DORTE ØRUM 

Du er 100% i centrum, når den står på selvforkælelse hos Dorte Ørum. Med de mest skånsomme produkter til dit hår og jorden kan du være helt tryg.   
 
Lokation: Tordenskjoldsgade 56, Århus N 
Studierabat: 10% rabat 

Tandlæger i Århus med studierabat

Det er ikke altid en fornøjelse at være til tandlægen. Nogle lider af tandlægeskræk, andre synes, at den efterfølgende regning er lidt skræmmende. Vi kan ikke hjælpe så meget med tandlægeskrækken. Vi har til gengæld samlet en oversigt over nogle af de steder, du kan få studierabat på din tandlægeregning.

Så står du og mangler en tandlæge med studierabat i Århus C, kan du læse med herunder.

Tandlæger i Århus C

Det er altid dejlig nemt, når der er tandlæger med studierabat til rådighed i centrum. Dem er der heldigvis en håndfuld af i Århus C.  

Så står du og mangler en tandlæge med studierabat i Århus C, kan du læse med herunder.  

Tandlægerne Bruunsgade

Hos Tandlægerne Bruunsgade bliver din tandlægeskræk taget seriøst. Klinikken er lys og imødekommende og skaber en hyggelig stemning for patienterne.  
 
Lokation: M. P. Bruunsgade 64, Århus C 
Studierabat: 20% rabat på alle frie ydelser 

TANDLÆGERNE TEHRANI SCHMIDT

Tandlægerne Tehrani Schmidt skriver selv, at de er byens billigste tandlæge uden at gå på kompromis med kvaliteten.  
 
Lokation: Park Allé 9, Århus C 
Studierabat: 25% rabat på alle frie ydelser 

Tandlæge Pernille Diederichsen

Klinikken sigter mod at bidrage til at sikre optimal pleje til deres patienter ved at anvende deres ekspertise til at støtte patienterne i at opretholde sunde og velfungerende tænder gennem hele livet. 
 
Lokation: Park Allé 5, Århus C 
Studierabat: 20% rabat på alle frie ydelser 

Tandlæger i Århus N

Er du ikke så ofte i centrum, kan du heldigvis sagtens finde tandlæger, som tilbyder studierabat i Århus N. 

Der findes mange dygtige tandlæger i og omkring Århus N, der giver studierabat og tilbyder studiepriser, når du viser dit studiekort under behandlingen. 

Aarhus Tandcenter

33 kr. om måneden. Det er, hvad det koster dig for et tandsyn hos Aarhus Tandcenter om året. Derudover får du altid en to-go kaffe med, når du har været på besøg.  
 
Lokation: Skelagervej 7, Århus N 
Studierabat: 10% rabat på alle frie ydelser 

NordSmil

Husk dit studiekort, så klarer NordSmil resten. Du får den bedste behandling og ensartet og høj kvalitet hos alle deres klinikker rundt omkring i landet.  

Lokation: Paludan-Müllersvej 24, Århus N 
Studierabat: 10% rabat på alle frie ydelser

Cafeer og restauranter i Århus med studierabat

Det kan hjælpe på lektielæsningen at sidde på en cafe og drikke en kop kaffe eller spise en avocadomad. Det er dog ikke så budgetvenligt på den lange bane. Der er dog masser af spisesteder, som tilbyder studierabatter til studerende, som fortjener lidt selvforkælelse.  

Cafeer og restauranter i Århus C

Der er selvfølgelig studierabat i midten af Århus på lækre restauranter og cafeer, så du kan samle veninderne og vennerne til en middag i jeres ellers travle studiehverdag.  

sota⎮sushi bar

Medbringer du dit studiekort, kan du få 20% på din takeaway sushi. Med ‘social dining’ konceptet er sota sushi bar det perfekte sted at tage hen med dine nærmeste.   

Lokation: Vestergade 48, Århus C 
Studierabat: 20% rabat på takeaway 

Jensens Bøfhus

Er du til bøf og bearnaise, så er Jensens Bøfhus oplagt. Her får du 20% på din aftensmad uanset, hvad du bestiller at spise.  

Lokation: Rosenkrantzgade 23, Århus C 
Studierabat: 20% rabat mandag-torsdag 

Cafe Fika 

Er du til økologi og vegetarretter? Så er Cafe Fika lige noget for dig. Med 90-100% af deres råvarer, som er økologiske, har de modtaget det økologiske spisemærke i guld. 

Lokation: Jægergårdsgade 47 & Nørregade 28, Århus C 
Studierabat: 10% rabat  

Vnoodles 

Vnoodles tilbyder lækre vietnamesiske streetfood retter til gode studiepriser. Så skal du have en hurtig frokost eller aftensmad er Vnoodles perfekt! 

Lokation: M. P. Bruuns Gade, Århus C 
Studierabat: 20% rabat 

Psykolog i Århus med studierabat

Det er ikke altid nemt at være et ungt menneske. Det er heller ikke nemt at få tid til psykolog og dertil ofte ret dyrt. Men der er ingen grund til at gå på kompromis med ens mentale helbred, vi har fundet nogle psykologer, som tilbyder studierabat i til studerende i Århus.

Psykologer i Århus C 

Der er mulighed for studierabat, når du besøger en psykolog i Århus C. Flere klinikker tilbyder studiepriser, hvis du viser dit gyldige studiekort ved konsultationen. 

Hvis du står over for udfordringer og har brug for en samtalepartner, så er der psykologer til rådighed, som tilbyder studierabat. 

Psykolog Katrine Moestrup 

Katrine er ungdomspsykolog og har flere års erfaring med samtaler med unge mellem 14-35 år. Du vil hos Katrine opleve at sidde overfor en jævnaldrende, som kan sætte sig ind i din problemstilling.  

Lokation: Mejlgade 95b, Århus C 
Studierabat: Priser fra 760.-  

Psykolog Anette Rasmussen

Anette har over 10 års erfaring som psykolog og kan være en støtte inden for mange af de hverdagsproblematikker, mange unge bakser med såsom kærlighedslivet, studielivet, relationer og meget mere.  

Lokation: Mejlgade 44E, Århus C 
Studierabat: Priser fra 1000.- 

Psykolog Kasper Høgh

Kasper har gode erfaringer med sportspsykologi og andre former for psykologi, som er målrettet personer, der performer og præsterer på højt niveau på daglig basis.  

Lokation: Sønder Allé 5, Århus C 
Studierabat: Priser fra 800.- 

Psykolog Iben Mølsted Bach

Iben har en særlig erfaring indenfor parterapi og har dybdegående erfaring med traumebearbejdning af enkeltstående og gentagne traumer. 

Lokation: Østergade 33, Århus C 
Studierabat: Priser fra 900.- 

Psykologer i Århus N

Du kan også tage til psykolog i Århus N. Også her tilbyder flere klinikker studiepriser, når du medbringer dit studiekort.  

Psykolog Anne Højgaard Kjær

Anne er autoriseret psykolog med speciale indenfor stress, angst og kriser. Hos Anne er det vigtigt, at du kan være tryg og sænke skulderne.  

Lokation: Rødkløvervej 12, Århus N 
Studierabat: Priser fra 830.- 

Psykologisk og Sexologisk Klinik Anne-Katrine Hansen 

Hos Anne-Katrine kan du bl.a. få individuel terapi, som fokuserer på klientens behov og udfordringer. Herunder følelser, tanker og situationer, der kan være svære eller smertefulde. 

Lokation: Skelagervej 5-9, Århus N 
Studierabat: Priser fra 800.- 

Kultursteder i Århus med studierabat 

Nogle gange kan man have behov for at opleve noget nyt og spændende og bryde de normale rutiner. Måske en tur i biffen, på museum eller teateret? Der er masser af kulturoplevelser, som ligger og venter i Århus. Også endda til studiepriser, hvis man har studiekort! 

Hvis du søger efter en oplevelse og gerne vil dele den med andre, så er der mange muligheder i Århus til en god studiepris.  

Den Gamle By

I Den Gamle By kan du gå gennem gaderne og opleve Danmark, som det så ud fra 1600-tallet helt frem til i dag. Som de selv skriver: Velkommen til en tidsrejse i din og min historie. 

Lokation: Viborgvej 2, Århus C 
Studierabat: 50% rabat 

Teatret Svalegangen 

Er du vild med teatret, men synes det kan være lidt dyrt? Så er Teatret Svalegangen perfekt til dig. Et samtidsteater, som reflekterer og sætter tidens tanker og følelser i bevægelse.  

Lokation: Rosenkrantzgade 21, Århus C 
Studierabat: 50% rabat 

Aarhus Teater

Aarhus Teater er den største landsdelsscene i Danmark. Siden 1900 har teatret været med til at sprede kultur til århusianerne.  

Lokation: Teatergaden, Århus C 
Studierabat: 80 kr. for en billet 

Aros

Aros er et af Nordeuropas største kunstmuseer og har hele 10 etager. Så skal du se Boy skulpturen eller måske Århus oppefra i regnbuefarver, kan du komme ind på Aros til en god studiepris.  

Lokation: Aros Allé 2, Århus C 
Studierabat: 130 kr. for indgang 

Musikhuset

Er du til klassisk? Måske mere pop og rock? Eller foretrækker du et godt grin? Musikhuset i Århus tilbyder en lang række musikalske og kulturelle oplevelser til billige penge.  

Lokation: Thomas Jensens Allé 2, Århus C 
Studierabat: 80 kr. på udvalgte forestillinger 

Øst fra Paradis

Popcorn, sodavand og en god film. Øst fra Paradis er en biograf, som både viser de store Hollywood blockbustere, men som også håndplukker internationale perler til filmconnaisseuren.   

Lokation: Paradisgade 9C, Århus C 
Studierabat: 10 kr. rabat før kl. 17.30 

Dette er bare et lille udsnit af de mange studierabatter, du kan få glæde af i Århus.