Passion driver værket bag specialer – og Excelerate
Mød ExcelerateKaroline Denning
Karoline er studerende på KU og er content creator hos Excelerate. Hun er blandt andet ansvarlig for Excelerate bloggen, contentaktiviteter og onboarding af studerende og virksomheder.
Passion driver værket bag specialer – og Excelerate
Hvad var det egentlig, der accelererede Excelerate? Passion. Det er passion der driver værket bag specialer – og Excelerate. Hvis du ikke allerede har læst artiklen “The Mind behind Excelerate”, som også går under navnet Kaspar Hansen, er det god supplerende læsning til historien bag Excelerate. Kaspar er nemlig ret vild med ordet passion og speciale (og specialesamarbejder med virksomheder naturligvis) og alt det der er forbundet med det.
Før Kaspar etablerede Excelerate i juli 2020, havde han foretaget en del research og fundet nogle ret interessante statistikker. Det var disse statistikker, der satte gang i hans tanker bag sin start-up.
Han ville skabe noget, der gjorde det muligt for så mange mennesker tænkeligt at arbejde med noget, der er foreneligt med deres passion. At vælge studerende og virksomheder som målgrupper, virkede som det mest oplagte valg for at opnå det.
Fakta om Excelerate
1 ud af 6 dimittender har ikke et job et år efter endt uddannelse.
1 ud af 5 dimittender, der er bosat i København besidder overkvalificerede jobs.
Det koster gennemsnitligt 500.000 kr. for danske virksomheder at lave en fejlrekruttering.
De interessante tal
Kaspar har i mange år studeret og arbejdet med projektledelse, så det var ikke just overraskende, at han en dag ville drive sin egen virksomhed. Men før han vidste hvilken slags virksomhed, han ville starte, gennemgik Kaspar en del forskellige rapporter, forskningsartikler om dimittender, virksomheder, arbejdsmarkedet og alt derimellem. Kaspar var fast besluttet på, at han ville skabe noget nyt inden for den sfære.
Dimittender kan løbe en en frustrerende tid i møde. Foto af Fausto Bottini
Ifølge Cepos, den dansk-politiske tænketank, har 1 ud af 6 dimittender ikke et job et år efter endt uddannelse. Hvis en dimittend er så heldig at have fået hevet et job hjem lige efter endt uddannelse, så er der alligevel en ret stor chance for at vedkommende er overkvalificeret i jobbet.
I den sammenhæng fandt Kaspar ud af at 20% af alle dimittender, der er bosat i København, har jobs de er overkvalificerede til.
Ydermere, faldt Kaspar over endnu en rapport. Ifølge en rapport af Randstad fra 2015 koster det i gennemsnit 500.000 kr. for danske virksomheder at lave en fejlrekruttering. Det er en pris, som dækker over rekrutteringsomkostninger og oplæring. Derudover skal virksomheden også bruge tid og penge på at finde en erstatning til fejlrekrutteringen.
Efter at Kaspar faldt over disse chokerende tal, fortsatte han sin research, da det vækkede en stor interesse og nysgerrighed i ham.
Fieldwork om studerende og virksomheder
Kaspar og hans daværende kæreste, Mette pakkede deres tasker med iPads og drog ud til Københavns Universitet. De var klar til at foretage deres egen research og skulle bruge svar fra studerende vedrørende studieliv, specialeskrivning og specialesamarbejde. De lokkede dem med kaffe og chokolade. Det faldt et tørt sted, og Kaspar og Mette fik svar fra godt 100 studerende. 95% af dem sagde, at hvis de havde muligheden ville de gerne samarbejde med en virksomhed på deres speciale.
Derudover kontaktede Kaspar 20 forskellige slags virksomheder og bureauer, alle i forskellige størrelser. Han stillede dem spørgsmål vedrørende deres mening om specialesamarbejde med studerende. Alle virksomheder og bureauer havde en positiv holdning til specialesamarbejde med studerende. Nogle sagde endda, at et specialesamarbejde var den bedste måde at finde ud af, om den studerende kunne blive en potentiel ansættelse efter endt samarbejde. På den måde kan virksomheden lære de studerende at kende og undersøge, om den studerende passer ind i virksomhedskulturen. Dertil om de besidder kompetencerne til at gøre en forskel i virksomheden.
Et specialesamarbejde med den virksomhed. Foto af Fausto Bottini
Men legen stoppede ikke der, og Kaspar kontaktede også de største universiteter i Danmark. Han ville gerne vide, hvor mange studerende der rent faktisk samarbejder med en virksomhed på deres speciale. Det antal varierede en del. Det afhang nemlig af hvilket universitet han talte med, og hvilken uddannelse og linje de studerende læste på. Ikke desto mindre regnede Kaspar lidt på tallene og kom frem til en lille konklusion. 35-40% af de danske universitetsstuderende skrev deres speciale i samarbejde med en virksomhed.
Derfor opdagede Kaspar et potentielt marked, som han tænkte, han kunne gøre en forskel for. Han ville gøre det muligt for studerende at kunne kombinere deres passion med deres speciale. For det er det som driver værket.
Passion er vejen frem
I årenes løb har Kaspar arbejdet med en masse talentfulde og interessante mennesker, der pludselig mistede deres jobs. De var alle mennesker med en lovende fremtid. Desværre var de fleste ansat i virksomheder, der skulle skære ned på deres udgifter eller måtte lukke helt ned. Kaspar så med fra sidelinjen og fulgte dem i deres jobjagt. Dertil hvordan flertallet måtte tage jobs, der hverken matchede deres akademiske profil eller kompetencer.
Kaspar havde denne her veninde, som var specialiseret i at arbejde med leads på sociale medier. Hun endte med at administrere en tankstation. Hun havde helt andre ambitioner med livet end det, men måtte tage jobbet af nødvendighed.
Det er kun én historie ud af mange. Det gjorde Kaspar trist, at folk måtte tage arbejde af nødvendighed frem for at følge deres passion i livet. Dette var endnu en trigger for Kaspar. Han var overbevist om, at han skulle etablere en platform, der kunne give de studerende muligheden for at arbejde med noget, de er passionerede omkring.
Dertil ville han også give de studerende muligheden for at øge deres jobmuligheder efter endt uddannelse. Det er nemlig passion der driver værket bag specialer – og Excelerate. Dermed etablerede han en online platform, der forbinder studerende med virksomheder gennem specialesamarbejde.
Excelerate flyers. Foto af Fasusto Bottini
Hvis du vil læse mere om Excelerate, hvilke fordele der er for både studerende og virksomheder, som bruger Excelerate, kan du læse om hvad Excelerate specialesamarbejder er.