Fra specialesamarbejde til ansættelse – Sådan gør du

Vi har interviewet fire virksomheder og spurgt dem om, hvad der skal til for at skabe et vellykket specialesamarbejde. Og der er masser af gode råd at komme efter, hvis du vil gå fra et specialesamarbejde til en ansættelse.

Katrine Lionett Pedersen
2021-08-16

Går du og undrer dig over, hvad det vil sige at indgå et specialesamarbejde med en virksomhed? Hvilke forventninger der er til det? Frygt ej, for vi har en masse tips til hvordan du skal håndtere sådan et specialesamarbejde. Med de tips kan du potentielt gå fra et specialesamarbejde til ansættelse.

 

Virksomhederne vi talte med

Den første virksomhed er Becoome, som er et dansk marketingbureau med 11-50 medarbejdere, der leverer målrettede og målbare marketingstrategier til virksomheder.

De 4 interviewede virksomheder:

Become – marketingbureau

Keepit – softwarefirma

KARL – micro-tech startup

Shape A/S – firma for app udvikling

Become blev etableret i 2020, som resultat af en fusion af to virksomheder, der begge var etableret i 2011. Det danske marketingbureau leverer professionelle tjenester, der kommer af 18 års erfaring med online marketing.

Fra specialesamarbejde til ansættelse - Enrika og Henrik

Den næste virksomhed er Keepit, som er et mellemstort softwarefirma med 51-200 medarbejdere, der har specialiseret sig i cloud-to-cloud-backup. Keepit har +20 års erfaring med databeskyttelse og betragtes som brancheleder inden for cloud-to-cloud SaaS (software as a service) data backup.

Tredje virksomhed vi har talt med er KARL, som er en micro-tech startup med 2-10 ansatte, grundlagt i 2020. KARL er et Al-drevet (kunstig intelligens) SaaS-værktøj til landbrugsledelse, der har til formål at frigøre unødvendig brug af metalressourcer. Dertil at sikre det optimale udbytte af afgrøder ved brug af semi-automatiserede opgaver, som er baseret på variable faktorer.

Til slut har vi Shape A/S, som er et prisvindende studio for mobiludvikling, der fokuserer på app udvikling. I øjeblikket er Shape A/S en mellemstor virksomhed med +110 dedikerede medarbejdere og +10 års erfaring inden for digital transformation til mobil og meget mere.

Men lad os komme i gang og præsentere alle de gode tips, som du kan bruge til at gå fra specialesamarbejde til ansættelse!

Etablér et forhold med virksomheden

Når du har tilmeldt dig på Excelerate, uploadet dit specialeoplæg, og en virksomhed har kontaktet dig, kommer I til at mødes virtuelt eller fysisk alt efter aftale. Så kan I blive enige om betingelserne for samarbejdet. Hvis I begge bliver enige om at fortsætte specialesamarbejdet efter mødet, så kan projektet endeligt starte. Husk på at virksomheden også bruger specialesamarbejdet til at vurdere, om du kunne være en potentiel ansættelse. Derfor er det en god idé, at du giver dit ypperste til projektet.

Dertil er det godt at have in mente, at det er dig som er hovedansvarlig for specialesamarbejdet. Samt at det er mennesker, som du samarbejder med – for at hive en ansættelse hjem.

”Som studerende er det godt, hvis du fokuserer på at opbygge et forhold til de mennesker, du er i kontakt med i virksomheden. Således er der en større chance for, at de er interesserede i at ansætte dig bagefter. Husk, at det er mennesker, som ansætter andre mennesker. I mange situationer træffes der beslutninger på menneskelige faktorer. ”

Enrika Bauraite, Strategic and Enterprise SDR Team Leader hos Keepit
Fra specialesamarbejde til ansættelse - Laura og Søren

Apropos opbygning af relationer, så er kommunikation og dialog vigtig, når man samarbejder med virksomheden.

“Kommunikation er key. Det er vigtigt, at man kan være ærlig med, hvis der er noget, som man synes er svært eller hvis man har brug for hjælp.”

Laura Asta Rendboe, CEO og medstifter af KARL

Under specialesamarbejdet støder du måske på udfordringer, der enten er forbundet med specialeprocessen- eller skrivningen, men måske også udfordringer med virksomheden. I den sammenhæng så sørg for at kontakte virksomheden og vær ærlig, men venlig. Altid. Så du kan gå fra specialesamarbejde til ansættelse.

”Vær åbensindet og klar til at afvige fra planen, hvis der sker noget uventet. Nogle ting fungerer bare ikke så flydende og effektivt som forventet, og der er det vigtigt at være omstillingsparat.”

Laura Asta Rendboe, CEO og medstifter af KARL


Forventninger under specialesamarbejdet

Der eksisterer forventninger på begge sider af specialesamarbejdet – fra både de studerende og virksomheden. Disse forventninger skal naturligvis imødekommes på bedste vis. I den sammenhæng er der et par ting, man lige kan overveje. Det er altid vigtigt, at man bevarer den rigtige attitude og det gå-på-mod hele specialesamarbejdet igennem.

”Jeg vil højst sandsynligt se de studerende som værende praktikanter under specialesamarbejdet. Det betyder, at jeg naturligvis ved, at de ikke har meget erfaring endnu, men at jeg forventer af dem, at de er villige til at lære og vil gøre deres bedste for at bidrage til virksomheden.”

Henrik Sporh Christiansen, Partner i Become

Ved tale om at have den rigtige indstilling, er det også en stor fordel at udtrykke sin oprigtige interesse for virksomheden. Både af hensyn til samarbejdet, men også for dig selv, så specialesamarbejdet kan føre til en ansættelse. Virksomheder er vild med passionerede studerende!

“Passivitet er et no-go for så signalerer du til virksomheden, at du ikke rigtig er interesseret i dem eller i projektet. Interager med virksomheden og vis, at du brænder for projektet og virksomheden.”

Søren Ulrikkeholm, Operations Director hos Shape A/S

Desuden er det også vigtigt, at du tager ansvar for projektet samtidigt med, at du opretholder den gode stemning og den rette indstilling.

“Vis engagement og passion under specialesamarbejdet og arbejd med en ‘frihed under ansvar’-tankegang.”

Laura Asta Rendboe, CEO og medstifter af KARL

Hiv ansættelsen hjem

Da du som universitetsstuderende bidrager med ny viden til et emne, kan den undersøgelse du udfører have stor værdi for virksomheden.

“For de mindre virksomheder er resultaterne af specialesamarbejdet sandsynligvis vigtigere end for større virksomheder. De små virksomheder har muligvis ikke et lige så stort budget til at lave forskning på og dermed bliver resultaterne måske mere værdsat.”

Enrika Bauraite, Strategic and Enterprise SDR Team Leader hos Keepit

Ikke desto mindre kan din undersøgelse og dine resultater også have værdi for de større virksomheder, afhængigt er emne. Og lige meget hvad, vil virksomhederne stadigvæk vurdere om specialesamarbejdet kan føre til en ansættelse. Derfor kan der måske også være et par andre ting, som virksomhederne søger efter.

”Det er vigtigt, at de studerende har potentialet til at engagere og kommunikere med kunder. Derfor vil vi kigge på, hvordan de studerende generelt kommunikerer og hvordan de interagerer med os for at kunne vurdere det.”

Søren Ulrikkeholm, Operations Director hos Shape A/S
Fra specialesamarbejde til ansættelse
Din første ansættelse! Foto af Fausto Bottini

Andre kigger også på hvilke andre interesser du har, for disse kan nemlig være til gavn for virksomheden under specialesamarbejdet og efter en ansættelse.

”Jeg kigger på, hvad de studerende laver uden for klasseværelset. Det er vigtigt, at den studerende har noget særligt at tilbyde udover det, de har af viden fra universitetet. Erhvervserfaring, frivilligt arbejde, webinarer de har deltaget i, hobbyer, bøger som de har læst om et specifikt emne, der er relevant for arbejde eller noget i den stil ser godt ud på CV’et. Hvis du kan overføre den viden til hvordan du håndterer dit speciale og selve samarbejdet, er det en stor fordel.”

Henrik Sporh Christiansen, Partner i Become

Dine sociale færdigheder bliver bestemt også vurderet under specialesamarbejdet. Det gør de, så virksomheden kan vurdere, om du passer ind i virksomheden og med menneskerne der. Dermed om du vil være en potentiel god ansættelse.

”Dine karakterer er ikke så vigtige, vi fokuserer på, om du er en god og fornuftig person. Hvis du er sjov og har en positiv indstilling, er du en interessant kandidat.”

Søren Ulrikkeholm, Operations Director hos Shape A/S

Kast dig ud i det

Helt generelt er det et gentagende tema, at det at vise engagement og interesse i specialesamarbejdet og menneskerne man samarbejder med, er en god start. Så kan man gå et fra specialesamarbejde til en ansættelse. Der er ikke nogen tvivl om, at hvis du gør dit bedste for at levere resultater, vil virksomheden også lægge mærke til dig, og du er et skridt nærmere på en ansættelse.

Hvis der opstår udfordringer er kommunikation key. At være i stand til at tage ansvar og være ærlig med, hvad du vil med projektet er afgørende. Det fortæller også noget om din karakter og arbejdsmoral.

Inden du går i gang, kan du blive endnu bedre udrustet på vores karriere blog med råd og vejledning. Læs for eksempel om, hvordan du bedst kan forberede dig på typiske spørgsmål til jobsamtalen.

Ellers er det egentlig bare kast dig ud i det. Tilmeld dig Excelerate og få et vellykket specialesamarbejde, der fører til en ansættelse – hvis alt går efter bogen. Du har intet at tabe og alt at vinde. Især efter at du nu har fået kastet en masse gode tips efter dig. Held og lykke!