Et overblik over Studenteroprøret ’22

Lad os lige afdække, hvilken politisk aftale, som har sat studenteroprøret i gang. Den 25 juni 2021 indgik partierne på Christiansborg (på nær Radikale Venstre og Liberal Alliance) en bred aftale på uddannelsesområdet. Aftalen hedder ’Flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark’, som ved første øjekast ser ud til at være en positiv udvikling af det danske uddannelsessystem.

Her bliver pointen, som sidenhen er blevet omdrejningspunktet for protesterne, at nogle af de uddannelser, som ligger i de fire største byer, skal flyttes ud i de mindre byer, for at øge antallet af studerende som tager en videregående uddannelse.

Helt konkret er universiteterne, i landets fire største byer, blevet bedt om at udflytte eller nedskalere 5-10% af deres uddannelser inden 2030. Og netop muligheden om at ’udflytte eller nedskalere’ har resulteret i, at landets studerende har slået sig sammen og gjort sig klar til kamp.

MSc in Business Administration and Philosophy

Cand. Soc. Politisk Kommunikation og Ledelse

MSc Soc – Management of Creative Business Processes

MA International Business Communication

Hvornår, hvem og hvordan?

De studerende på Copenhagen Business School (CBS) var de første til at råbe op. Seks af deres uddannelser var nemlig lukningstruet. CBS valgte netop at løse aftalens problemstilling ved at nedskalere, frem for at udflytte, de 5-10% af studiepladserne svarende til omtrent 600 færre studiepladser.

Det ledte til, at de studerende blokeret ledelsesgangen d. 17 november 2021 og tilmed skrev et åbent brev til ledelsen d. 26 november. Her havde de indsamlet over 2000 underskrifter, som støttede op omkring Studenteroprøret på CBS. De mente, at de lukningstruede uddannelser var valgt, blandt andet, på baggrund af upålidelig data og kønsbias. Det lykkedes i øvrigt de studerende på CBS at redde to ud af de seks lukningstruede uddannelser.

CBS – Copenhagen Business School. Foto af Fausto Bottini

Hurtigt gik det op for studerende på andre universiteter rundt om i landet, at der tegnede sig et mønster. Universiteter nedskalerer studiepladser frem for at udflytte dem. Men hvem er så egentlig skyld i dette? Er det politikerne, som stiller urimelige krav til universiteterne? Eller er det universiteterne, som er for rigide i deres måde at løse konflikten på?

Studenteroprørets holdning til aftalen

Studenteroprøret er, som bekendt, stærkt imod denne aftale om regionalisering af videregående uddannelser. De mener, at konsekvensen af denne plan resulterer i færre studiepladser i de store byer og tomme eller ikke fagligt tilstrækkelige studiepladser i provinserne.

Aftalen kalder de for ”et skalkeskjul for nedlukning” og hævder, at 5488 færre vil starte på et universitet årligt, samt at 12 uddannelser vil lukke definitivt, uden at de genopstår andre steder i landet. De understreger også, at aftalen slet ikke er nødvendig. Her fremhæver de et studie, foretaget af Kraks Fond Byforskning fra 2015, som pointerer, at studerendes valg om at tage en videregående uddannelse bunder i deres forældres uddannelsesniveau og altså ikke afstanden til drømmestudiet.

Selvom regeringen og de andre partier i denne aftale har afsat 210 mio. kr. til en særlig 2030-udviklingspulje, mener de studerende, at det er en grov underfinansiering. Derfor er deres vrede rettet mod politikerne, da universiteterne med rette ikke har ressourcerne til at udflytte de 5-10% studiepladser.

Den 12 januar 2022 gik de derfor på barrikaderne på Christiansborg Slotsplads og andre steder i landet med protestskilte, hvor der stod: ”Så flyt dog selv!”, ”Udflytning = Besparelser. Nej Tak!”, ”Bevar Synergien”, ”Kære Politikere, hvor læste I selv?”. Denne dato markerede netop den dag, hvor universiteterne skulle melde til Uddannelses- og Forskningsministeriet, hvilke studiepladser de vil lukke eller udflytte.

Oversigt over studiereduktioner på KU

Humaniora = 40%

Natur- og Biovidenskab = 30%

Sundhedsvidenskab = 16%

Samfundsvidenskab = 11%

Teologi = 2,5%

Men som tidligere nævnt er to partier i folketinget ikke en del af denne aftale. Nemlig Radikale Venstre og Liberal Alliance. Katrine Robsøe, som er uddannelsesordfører for Radikale Venstre, er ikke i tvivl om, hvis side hun er på. Hun udtalte til Uniavisen:

Det er så ansvarsløst. Der er ingen ved det forhandlingsbord, der kan påstå, at de ikke blev advaret. Men man har valgt ikke at lytte.

Katrine Robsøe

Er der overhovedet hold i den aftale?

Politikernes motivation for at lave aftalen bunder i nogle bekymringer om fremtidens uddannelsessystem såvel som fremtidens arbejdsmarked. Antallet af unge mennesker vil i fremtiden falde, og i takt med at færre mennesker har det samme udbud, så vil nogle universiteter simpelthen stå tomme ude i provinserne – dette forudsætter at trenden, med at søge ind mod de store byer for at studere, fortsætter.

Derudover mener aftalepartierne, at skabelsen af uddannelser i lokalområderne er med til at bidrage til, at flere studerende bliver i deres hjemby og ikke bosætter sig i storbyerne. Dette vil gavne væksten, produktiviteten og velstanden i de lokalsamfund og vil ultimativt skabe et mere lige Danmark. Derudover vil et større udbud af uddannelser i provinserne øge antallet af mennesker, som tager en videregående uddannelse, spår aftalepartierne.

“Så flyt dog selv!”

Plakat fra demonstration

Aftalepartierne er også kede af det formåede udfald af aftalen. Victoria Velasquez, uddannelsesordfører fra Enhedslisten, mener, at det er et brud på aftalen, når universiteterne vælger at nedskalere studier frem for at udflytte dem. Særligt Københavns Universitet (KU) bliver mødt af skarp kritik, eftersom de har, indtil videre, valgt at nedskalere således, at humaniora mister en fjerdedel af alle optagne frem mod 2030. Ordføreren skriver til Uniavisen at:

Vi har for eksempel aftalt, at der fortsat skal være diversitet og spredning i uddannelsestilbud, ikke kun rigidt fokus på beskæftigelse, og det hænger ikke sammen med, at forslaget i praksis ville slagte Humaniora

Victoria Velasquez

Aftalepartierne er ikke de eneste, som mener, at universiteterne udnytter aftalen til at vinde medlidenhed i pressen. Henrik Dahl fra Liberal Alliance udtaler til Uniavisen at:

Universiteterne kommer med meget vidtgående udspil og udmønter aftalen på en måde, så det virkelig gør nas, for så er de sikre på, at der kommer en reaktion på Christiansborg.

Henrik Dahl

Så, hvem har ret?

Tja, der er ikke et endeligt facit. Ved alt politik er der fordele og ulemper ved aftaler, og ikke alle kan stilles tilfredse. Politikerne har været for ensrettet med deres plan og lader ikke til at have inddraget parterne, som bliver berørte – hverken i planlægningen eller økonomisk. Derimod viser universiteterne sig noget modvillige i at indgå et kompromis. En ting er i hvert fald helt sikker – at lukke så mange studiepladser, uden et alternativ, er ikke en bæredygtig løsning. Det taber alle på.