Studiejob: Thoravej 29, København NV
Kompensation: Konkurrencedygtig
Oprettet den: 08/12/2025
Ansøgningsfrist: 18/12/2025
Har du sans for salg og lyst til at gøre verden til et lidt bedre sted med dit studiejob?
Så er det dig, vi søger som Impact Insiders nye abonnementssælger.
Hvem er vi?
Impact Insider er et konstruktivt nyhedsmedie med en mission om at styrke det sociale økosystems evne til at skabe positiv samfundsforandring.
Vi tilstræber at være mødestedet for den faglige samtale mellem sociale aktører på tværs af samfundssektorer.
Impact Insider er en forening med en ansat direktion bestående af stifter og ansv. chefredaktør Carsten Terp og direktør Nikolaj Neven. Du bliver en vigtig del af et lille og ambitiøst team, hvor du og en anden abonnementssælger er Impact Insiders ambassadører over for vores læsere og lyttere.
Impact Insider lever i dag af både kommercielle og filantropiske indtægter. Din rolle bliver at styrke abonnementsforretningen, så organisationen på sigt kan stå på egne ben uden fondsdonationer.
Læs mere om os på www.impactinsider.dk
Hvem er du?
Du er formentlig i begyndelsen af en relevant uddannelse, fx erhvervsøkonomi, statskundskab, kommunikation, el. lign. Du har gåpåmod og gennemslagskraft og glæder dig til at møde vores læsere.
Vi forventer ikke, at du kan alt på forhånd, men da du skal sælge til mennesker med stor faglig indsigt, forventer vi, at du er parat til at sætte dig dybt ind i Impact Insiders formål og journalistik.
Dine opgaver
Dine arbejdsopgaver bliver todelte: For det første skal du sælge abonnementer til interesserede virksomheder, organisationer og kommuner, som allerede har tegnet et prøve-abonnement, og som er forberedt på at blive kontaktet af os. For det andet skal du opbygge din egen pipeline af potentielle abonnenter, som du skal kontakte “koldt” og tilbyde dem prøve-abonnementer, som du senere kan konvertere. Det bliver afgørende, at du tør sætte dig selv igennem over for professionelle mennesker, som alle arbejder for at skabe positiv forandring i samfundet. Derfor skal du være klar til at sætte dig grundigt ind i Impact Insiders formål og produkter, så du kan vise deres relevans over for potentielle læsere og abonnenter.
Hvad tilbyder vi?
Du får en nøglerolle i at udvikle Impact Insider som et forandringsmedie, hvis formål og forretning går hånd i hånd. Du får personlig sparring og hjælp til at sætte individuelle mål, som udvikler dig som sælger – og du vil få grundig oplæring i Impact Insiders metoder og fagområde. Samtidig har vi både højt til loftet og kort fra idé til handling, så du vil have god mulighed for at præge dine arbejdsopgaver og Impact Insiders forretningsmetoder.
Arbejdstiden er 10-15 timer om ugen, fortrinsvis i alm. kontortid, og vi holder til i communitiet Thoravej29 i København NV. Vi lægger stor vægt på mental trivsel og fleksible rammer for arbejdet, fordi vi ved, at ikke alle arbejder bedst på samme måde, tid eller sted.
Vi tilbyder attraktiv løn med kombination af grundløn og provision ved salg.
Ansøg
Send cv og en kort ansøgning til Nikolaj Neven på [email protected] senest den 18. december 2025. Vi holder samtaler i uge 2 og forventer opstart den 12. januar 2026 eller snarest efter.
Vi ønsker at skabe en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads, så for at undgå vores egne personlige bias ser vi gerne, at du udelader køn, alder og billede fra din ansøgning. Du er dog stadig meget velkommen til at kontakte Nikolaj på [email protected] eller 2347 5389 for at høre mere om stillingen.
Vi glæder os til at møde dig! Mange hilsner fra redaktionen.
Impact Insider er et konstruktivt nyhedsmedie, der gransker, hvad der kommer ud af de ressourcer, det offentlige, erhvervslivet og civilsamfundet investerer i at skabe positive samfundsforandringer – med andre ord undersøger vi, hvad der faktisk virker, når samfundets ressourcer skal skabe varig impact. Vi kalder det “Good money, well spent”. Vil du vide mere? Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev og få nye perspektiver på, hvordan vi sammen løser samfundets komplekse problemer.
Se virksomhedsprofilGo-to rekrutteringsplatformen for talenter og virksomheder til at udforske, matche og connecte.
Opret gratis Talentprofil© 2024, All Rights Reserved