Hero Icon Full Gradient

Jurastuderende med interesse for forvaltningsret og familieret

Studiejob: København

Løn: Konkurrencedygtig

Oprettet den: 16/02/2025

Udløber den: 27/02/2025

Law
Case analysis
Teamwork

Jurastuderende med interesse for forvaltningsret og familieret

Har du lyst til at kombinere din interesse for forvaltningsret og familieret med konkret sagsbehandling? Så er stillingen som studentermedhjælper i Familieretshuset i Aalborg måske noget for dig!



Familieretshuset søger jurastuderende med tiltrædelse omkring 1. april 2025.



Som studentermedhjælper vil du få et studierelevant job i et dynamisk og stærkt fagligt og socialt miljø, hvor vi lægger stor vægt på kvalitet, effektivitet og læring. Du vil blive en del af et allerede etableret team af jurastuderende i Familieretshuset.



Dine arbejdsopgaver vil bestå i at understøtte sagsbehandlingen i Familieretshuset ved navnlig at træffe afgørelser om aktindsigt. Du løser opgaver for sagsbehandlere i alle Familieretshusets afdelinger, og dine arbejdsopgaver vil løbende kunne udvikle sig.



Arbejdet giver praktisk erfaring, og du vil få et godt indblik i arbejdet i en offentlig myndighed, herunder mulighed for indsigt i det familieretlige system.



Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • er jurastuderende, og vi ser gerne, at du har bestået faget forvaltningsret I og har bestået faget familieret
  • er god til at præstere inden for korte deadlines
  • bidrager til fællesskabet i teamet med hjælpsomhed og godt humør
  • er ansvarsbevidst og kan arbejde selvstændigt
  • kan håndtere sager, herunder med tiden også samtaler, med forældre i krise



Ansættelsesforhold

Den ugentlige arbejdstid vil som udgangspunkt være 15 timer. Arbejdstiden aftaler vi nærmere - også når der er behov for f.eks. mindre arbejde i forbindelse med eksamensperioder.

Som udgangspunktet forventes det, at du møder fysisk på lokationen i Aalborg størstedelen af tiden. Der vil dog være mulighed for hjemmearbejde – særligt efter endt oplæring.



Du vil blive ansat på overenskomstvilkår i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/Stat samt OAO´s fællesoverenskomst.

Dit arbejdssted bliver Familieretshuset i Aalborg, Slotspladsen 1, 9000 Aalborg.



Ansættelsestidspunkt vil som udgangspunkt være den 1. april 2025.



Du vil indgå i et team på op til 8 studentermedhjælpere.



Ansøgning og kontakt

Hvis du er interesseret i stillingen, kan du sende en kort ansøgning, CV, eksamenspapirer samt anden relevant dokumentation senest den 28. februar 2025. Vi forventer at afholde samtaler fredag den 7. marts 2025.



Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte studentermedhjælper Rebecca Haahr Pallesen på telefon 51 63 46 84.



Du kan også læse mere om Familieretshusets arbejdsopgaver her. Eller mød en af vores medarbejdere her arbejder her:



Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset personlig baggrund, til at søge.

At arbejde hos Familieretshuset

Familieretshuset har til opgave at behandle sager på det familieretlige og personretlige område. Det er områder, der handler om familien i bred forstand. Vi hjælper bl.a. familier og børn i skilsmisser, familier, der ønsker at adoptere eller oprette værgemål, og internationale par, der vil giftes.

Se virksomhedsprofil

Go-to platformen for talenter og virksomheder til at udforske, matche og connecte.

Kom i gang

© 2024, All Rights Reserved